Hvordan opretter jeg en AI-assistent?
En AI-assistent er en mere fleksibel måde at anvende AI og sprogmodeller på
Du kan oprette assistenten på to måder
Når du klikker Opret assistent, starter du altid på "Byg i chat"
- På fanen Byg i chat beskriver du assistenten i almindeligt sprog, og AI'en skriver kladden for dig.
- På fanen Byg manuelt udfylder du selv alle felterne.
Når du opretter en assistent ved hjælp af "Byg i chat" kan du rette hvert eneste felt bagefter, uanset hvilken fane du starter på.
Sådan bygger du assistenten i chat
- Skriv hvad du har brug for. Du kan for eksempel skrive: "Jeg skal bruge en assistent til dansk i 2. g, der hjælper eleverne med at analysere tekster. Den skal stille spørgsmål til teksterne og hjælpe med at fremme elevernes forståelse."
- Mens du er i "Byg i chat" tilstanden får du også løbende spørgsmål og kan også klikke på de valgmuligheder der foreslås og også redigere dem.
- Du kan også vedhæfte filer ved at klikke på ikonet eller trække filerne direkte ind i samtalen.
- Når der er nok oplysninger til at assistenten kan være klar, kan du prøve assistenten undervejs i panelet Prøv assistenten. Samtalerne når du prøver assistenten bliver ikke gemt og på denne måde kan du løbende teste dine assistenter inden du opretter dem.
- Du kan altid skifte til "Byg manuelt" når du vil se og rette det, AI'en har skrevet.
Sådan bygger du assistenten manuelt
Tre felter afgør det meste:
- I Navn og Beskrivelse skriver du kort, hvad assistenten hjælper eleverne med.
- I Instruktioner skriver du, hvordan assistenten skal opføre sig. Feltet skal indeholde mindst 200 tegn, før du kan udgive assistenten.
- I Velkomstbesked skriver du den første besked, eleverne møder, når de åbner assistenten.
De indstillinger der betyder mest
Under Funktioner bestemmer du, hvad eleverne kan i assistenten:
- Studietilstand får assistenten til at vejlede med spørgsmål i stedet for at give svaret direkte.
- Brug kun uploadede materialer betyder, at assistenten udelukkende svarer ud fra de kildefiler, du har lagt ind.
- Begræns udklipsholder forhindrer eleverne i at kopiere tekst ind i chatten. Det er nyttigt under en prøve.
- Filupload og Stemmeinput afgør, om eleverne må vedhæfte filer og tale i stedet for at skrive.
De øvrige indstillinger er forklaret direkte når du er i "Byg manuelt", så du kan læse om dem, mens du sætter assistenten op.
Opret assistenten, når den er klar
Klik Opret assistent når du er klar. Du kan først dele en assistent med andre efter den er oprettet.